Jeg hjælper dig, men betyder ikke, at jeg kan lide dig!

To damer træder ind i lægens venteværelse. Den ene er en ældre dame, den anden i 40’erne eller 50’erne. Muligvis er de mor og datter, da de tydeligvis kender hinanden.

40-50-årig dame: ”Sæt du dig nu ind i venteværelset.”
Ældre dame: ”Nej, jeg vil ikke derind, jeg vil bare…”
40-50-årig dame: (højlydt og afbrydende) ”JO! Nu sætter du dig derind, for ellers falder du død om! Færdig!”
Ældre dame: ”Åhh, tal ikke sådan til mig…”
40-50-årig dame: ”Jo! For jeg er edderspændt rasende, du!”
40-50-årig dame følger ældre dame ind på en stol i venteværelset, og forlader så lokalet for at opsøge receptionen.
Resten af venteværelset: ”…”

— Et lægehus i Århus. Overhørt af: En, der spekulerer over forhistorien til dette

04
Oct 2014
COMMENTS No Comments

Der er kun én Ludvig!

Fire sommersmarte fyre i 20’erne er ude at købe ind til VM-finalen og skal have tyske øl. De stopper op ved en “weisbier hell” af mærket König Ludwig og med et stort bayersk våbenskjold på.
Fyr #1: “Vent lige, jeg tror altså den er fransk.”
Fyr #2: “Hvorfor?”
Fyr #1: “Jamen, den er opkaldt efter Ludvig den 14. – altså, Solkongen.”
Fyr #3: “Måske er den fra Strasbourg?”
Fyr #2: “Den er ellers stærk, tror jeg. Den hedder “Hell”.” (med engelsk udtale)

— SuperBest, Frederiksberg. Overhørt af: Reserve-tyskeren

28
Sep 2014
CATEGORY

Alkohol, iByen, Sport, Sprog

COMMENTS No Comments

En ph.d. i eskimologi? Imponerende!

To ældre middelklasseherrer sidder i metroen og snakker om restaurantpriser og vejret i Danmark, da en beruset grønlænder med fletning afbryder dem.
Grønlænderen: “Danmark er et forfærdeligt land. Ja, jeg er den mest kuldskære grønlænder, I kan finde syd for polarkredsen. Jeg hader kulden, men jeg kan godt klare varmen.”
Ældre herrer: “…” (kan ikke beslutte, om de skal finde det morsomt eller akavet)
Grønlænderen: (energisk): “Ja, man er jo, hvor man kommer fra. Jeg er fra Manitoq, født på Fyn, og jeg gik til bold på Am-ære [Amager]. Så jeg er en fynsk grønlænder fra Am-ære. Folk stirrer, når jeg siger ’mojn’.. Det er ikke så tit, folk oplever, at en grønlænder siger ’mojn’…”
Ældre herrer: (griner indvendigt) “Nej, det må man sige.”
Grønlænderen: “Og så bliver jeg beskyldt for at bruge gammeldags ord, som man ikke forstår. Enten forstår de det ikke, eller også havde de bare ikke forventet det fra mig, du ved.”
De ældre herrer: (ler og ser ud som om de tænker manden må være gal)
Grønlænderen griner, nikker og gentager sin grønlandsk-fynsk-amagerkanske identitetsbekendelse som en grammofonplade, der er gået i hak. De ældre herrer begynder så småt at ignorere ham og fortsætte deres egen samtale.

— Metroen på vej til Vanløse. Overhørt af: Én der sad i højprocents-atmosfæren omkring grønlænderen

26
Sep 2014
COMMENTS No Comments

Det er godt at have den kloge veninde med i byen, eller kunne man jo blive Overhørt i Danmark

Kupéen invaderes af fire festglade, solariegrillede provinspiger i fuld krigsmaling og nåletynde øjenbryn.
#1: “Seriøst, sidste gang, jeg drikkede shots…”
#2: (afbryder) “Sidste gang jeg ‘drak’ shots.”
#1: “Ja, ja. Men sidste gang jeg drikkede det, gik det helt galt.”
#2: “Det kan jeg da godt forstå, når du drikkede det, for det hedder drak!”
#1: “…”
#2: (læser #1’s Facebookstatus) “Og så har du skrevet: Jeg glæder mig til og skal hygge i aften.”
#1: (opgivende) “Iiih, men så skriv det da, som det rigtigt hedder, Stine*!!”
#3 og #4: (nikker enigt) “Ja, bare skriv det for hende…”

— Lørdag aften-tog på vej til Aalborg fra Århus. Overhørt af: Julie B.

Hvad blev der af det gode danske ord ‘høm-høm’ ?

To piger på ca. 10 år står og kaster en tennisbold frem og tilbage til hinanden.
Pige #2 kaster bolden til pige #1, men kaster for langt.
Pige #1: (går hen efter bolden) “Er du vimmer, den røg ned i en lort!”
Pige #2: “…”

— Hårlev. Overhørt af: Avi

20
Aug 2014
CATEGORY

Børn, Sport, Sprog

COMMENTS No Comments

Hva hedder det hvis man går rundt og overhører andres samtaler med vilje?

Seks-syvårig pige #1: “Hva’ hedder det så når man smider skrald i byen?”
Seks-syvårig pige #2: “Så heddet det.. Et, et bysvin!”
#1: “Og hvad hedder det så når man smider skrald i skoven?”
#2: “Så heddet det et skovsvin!”
#1: “Hva hedder det så hvis man bare smider skrald over det hele?”
#2: “Så… Er man bare et svin!”

— Næstved station, på broen. Overhørt af Mathias W.

19
Aug 2014
CATEGORY

Børn, Natur, Sprog

COMMENTS No Comments

Jeg elsker tegn og gæt!

Smuglytteren venter på, at Huxi Bachs show “Hjælp” skal starte. På scenen er der er lærred, hvor der ses et billede af en morsekode, hvor der meget vel kunne stå ’Hjælp’.
18/19-årig pige: “Hey, er det ikke sådan noget tegne-sprog, det står med?”
18/19-årig dreng: “Jo, det tror jeg nok, det hedder!”

 Rødovre, Viften, 5. række. Overhørt af Camilla List.

09
Jul 2014
COMMENTS No Comments

Wallah, Mohammad får hele banden til at ligne nørder

Fire indvandrere fra KG Gymnasium står ved busstoppestedet Sankt Annæ Gymnasium på Sjælør Boulevard.
Indvandrer: ”Eow, wallah! Mohammad er blevet stræber … han har fået 4 i tysk!”

— Busstoppestedet ved Sankt Annæ Gymnasium, Sjælør Boulevard. Overhørt af: Emma Bøjer

Er det plus eller minus i forhold til Greenwich?

17-årig gangster #1: “Vil du ikke skrive min stil? Hvis du skriver 3 sider får du 200 kr.!”
17-årig gangster #2: “Nej, jeg ved ikke engang hvad barokken er…”
17-årig gangster #1: “Det gør jeg faktisk heller ikke…”
17-årig gangster #2: “Er du sikker på, det ikke er “baronen”, de mener?”
17-årig gangster #1: “Nej, det er vist nok en tidszone eller sådan noget?”

— Karise station. Overhørt af: Sofie H.

06
Jun 2014
COMMENTS No Comments

Sagde du ikke, at de mindede om Big Fat Snake?

Et yngre og (meget) jysk par er taget til hovedstaden for at se Nine Inch Nails.
Kvinde (meget begejstret og med stærk jysk accent): “Jeg sagde jo, at lysshowet ville være helt vildt flot!”
Mand (også meget jysk og med armene over kors): “Ja, det er det da. Men det er nu stadig det mest underlige musik, jeg nogensinde har hørt.”

 Nine Inch Nails-koncert, Forum. Overhørt af: Nine Inch Nails Fan

29
May 2014
CATEGORY

Dialekter, Kultur, Musik

COMMENTS No Comments

Hvorfor ikke bare hevet svin?

To unge wannabe rockabilly-fyre står forrest i køen til Kvicklys bager.
#1: “Jeg skal ha’ sår’n en sandwich med pultpååaark”
#1: (henvendt til ven) “Hedder det ikke godt nok det? Pultpååaark? Eller er det pulled pork?”
#2: “Det ve’ jeg ikke, jeg plejer bare at pege.”
#1: “Nååårh…”

— Kvickly, Aalborg. Overhørt af: Frk. Bager

29
May 2014
CATEGORY

Mad & drikke, Sprog

COMMENTS No Comments

Halløj på skydebanen

En knap så skarp skytte får oversergenten til at råbe, så alle kan hører det.
Oversergent “Det er en aftrækkerfejl, når du ligger som du gør!”
Skytte: (helt blank i ansigtet)”…”
OS: (stadig råbende) “Det er simpelthen fordi du river den af!”
Skytte:(stadig blank) “…”
Resten af skydebanen begynder at lytte mere med.
OS: (råber forsat) “Du bruger simpelthen for meget finger… Du har den alt for langt oppe..!”
Skytte: ”…”
Resten af skydebanen skraldgriner.
OS: (mumler højt for sig selv) “Ja okay den kunne måske godt misforstås”

— Bredetved Skydebane. Overhørt af: Mr. Bademester

18
May 2014
CATEGORY

Sex, Sprog

COMMENTS No Comments

Somme tider er satiren overflødig

Vestegns-bimbo #1: “Seriøst, ikk… Sjalotte, ikk. Hun har lige fået en baby, ikk… Han skal fucking hedde Anakin.”
Vestegns-bimbo #2: “Aj hvaad.. Annakim?? Det’ sgu da et pigenavn!?”
Vestegns-bimbo #1: “Nej nej, skat… AnakiN! Det’ nok fra den der film, Sons of Anakin…”
Vestegns-bimbo #2: “Aj okay, det’ faktisk meget nuttet”…

— Linje B mellem Glostrup og Hovedbanegården. Overhørt af: Anne D.

21
Apr 2014
COMMENTS No Comments

Paradise Hotel er moralsk opbyggeligt!

19-årig pudderpige: “Ej det kunne være fedt, hvis vi var med i Paradise Hotel; vi ville bare være helt vildt kloge!”
18-årig pudderpige: (med julelys i øjnene) “Årh ja!”
To minutter senere læser pudderpige #1 i gratisavisen.
19-årig pudderpige: “Hvad er en kværulant?”
Resten af bussen: “…” (smiler i smug)

— Bus 4A mod Valby Station. Overhørt af: Johan We

20
Apr 2014
COMMENTS No Comments

Jeg er ikke din bitch… bitch!

Fire højrøstede piger på cirka 17-18 år træder ud af metroen og skal alle forskellige steder hen.
Pige #1, #2 og #3 i kor: “Ses i morgen, bitches!”
Pige #4: “Ja, ses i morgen.. bitchezzz!”
Pige 4 forlader sukkende gruppen.

— Nørreport, KBH metro station. Overhørt af: Mads Larsen

14
Apr 2014
COMMENTS No Comments

Verdensøkonomien står og falder med de SOSU-studerende

Højlydt, midaldrende kvinde med cykel til et par veninder lidt længere væk: “Ja, men vi skal også have tid til at læse konjunktur på opgaven. Det er meget vigtigt, at der god tid til konjunkturen.”

— Cykelstativet foran SOSU-skolen, Aalborg. Overhørt af: Universitetsstuderende

13
Apr 2014
COMMENTS No Comments

Babyerne kommer med stalkeren

15-17-årig pige fortæller, at hun har en stalker, der ved, hvor hun bor.
15-17-årig dreng #1:  “Jeg har aldrig egentlig forstået, hvorfor det hedder en ‘stalker’. Jeg mener, en stork er jo en fugl? Det giver virkelig ikke mening.”
15-17-årig pige og 15-17-årig dreng #2: “…”

— Butikken Tiger i Ryesgade, 8000 Aarhus C. Overhørt af: Clara Clausen

22
Jan 2014
CATEGORY

Shopping, Sprog, Teenagere

COMMENTS No Comments

På vores apotek har de balloner og horn og ’tillykke med i går’-skilte

Engelsktalende mand: *hvisker noget*
Kvindelig apoteker i fyrrerne: (højlydt og med tyk dansk accent) “Ahh yes the morning after pill!”
Engelsktalende mand: “…”
Kvindelig apoteker henter pillen: (højlydt) “Here in Denmark we call it ‘fortrydelses pille’.”
Engelsktalende mand: “…” (han forlader butikken)
Kvindelig apoteker siger pænt farvel og smiler.

— Apotek Ørnen Odense. Overhørt af: Rolf

20
Jan 2014
CATEGORY

Krop, Sex, Shopping, Sprog

COMMENTS No Comments

… som Alberte sang til Anonyme Racisters årsmøde

Ældre asiatisk dame træder ind i bussen: (MEGET tyk accent) “En pensionistbillet, tak.”
Mandlig buschauffør i 40’erne: “Ping pong chokolademand, eller hvad siger du????”
Resten af bussen: “…”

— Linje 5 mod Bramdrupdam, Kolding. Overhørt af: Sneaky-Pete

12
Dec 2013
COMMENTS No Comments

At fornærme befolkningsgrupper, level 9000

Ældre kvinde #1: “Nej, jeg forstår heller ikke jysk. Jeg synes de mumler sådan.”
Ældre kvinde #2: “Så sandt. Men så beder jeg bare mit barnebarn oversætte når det er.”
Ældre kvinde #1: “Taler han da jysk?”
Ældre kvinde #2: “Nej. Han er bare komplet uartikuleret ligesom alle andre unge.”

— Bus 480R, mellem Slagelse og Næstved. Overhørt af: Johanne Kirkeby

11
Dec 2013
COMMENTS No Comments