I hvert fald moralsk

12-13-årig dreng #1: “Jamen Island og Grønland hører jo også til Danmark.”
12-13-årig dreng #2: “…”
Stilhed.
12-13-årig dreng #2: “ja, det er jo rigtig nok.”

— Linje 118 mod Randers. Overhørt af: Maja L. B.

31
Jul 2014
COMMENTS No Comments

Lyt til din datter. En MILF er ikke MILF i g-streng

Tre piger i 12-13 årsalderen sidder på fortovet.
Pige #1: “Hvis min mor gik med g-strengstrusser ville jeg tage dem og brænde dem allesammen!”
Pige #2 og #3: *griner højlydt* (nikker samtykkende)

— Bustoppested Frydenlund (bus 13), 8210 Aarhus V. Overhørt af: Therese Rasmussen

30
Jul 2014
COMMENTS No Comments

Noget rigtig svedig tofu

Pige i tyverne med kort afbleget hår og hullede jeans: “Jeg skal have en vegetar, med ekstra ost og skinke.. og pepperoni…”

— Metroen ved Amagerbros st. Overhørt af: Hende der ikke kunne stoppe med at grine

27
Jul 2014
COMMENTS No Comments

Men sangen er meget god

En 1. eller 2. klasse invaderer bus. Tre børn deler to sæder lige foran en af reklame-skærmene, hvor der kører en nyhed om bekæmpelse af terrorister i Irak.
Barn #1: “Der er krig i Korea!”
Barn #2: “Det er ikke korea, dét der!”
Barn #3: (synger) “Det var i 19-49 eller cirka deromkring, da der var krig i Korea… Sygeplejerske på 16 år, tisser på… Tissede på soldaternes sååår!”
#1,#2 og #3: “Hey-Ho, for Jutlandia!”

— Bus 3a, Enghavevej i København. Overhørt af: Frk Ekman

23
Jul 2014
COMMENTS No Comments

Aldersracisme lige der!

Gammel dame har et tomt sæde ved siden af sig.
Mand af anden etnisk baggrund: “Må jeg sidde på sædet?”
Gammel dame: “Nej, jeg har bestilt to sæder til mig selv!”
Mand: “Det var da noget mærkeligt noget at gøre?”
Gammel dame: “…”
Mand går.
Gammel dame #2 kommer ind i kupéen: “Kan jeg sidde der?”
Gammel dame #1: “Jeg har betalt for begge sæder, men selvfølgelig må du det!”
Resten af kupéen: (vender sig rundt) “…”

— DSB Intercity mod Københavns Lufthavn. Overhørt af: sofie l-n

16
Jul 2014
COMMENTS No Comments

Jeg kan ikke kontrollere dig, når du skaber dig sådan

Nydelig ældre dame styrer sin mand hårdt ved albuen.
Dame: “Så se dog efter, din idiot!”

Mand: “…”
Dame: “Så slap dog af!” 

— Slagelse Station. Overhørt af: Lise Juhl Jepsen

02
Jul 2014
COMMENTS No Comments

Har du også husket dit pas, vi er snart i Sverige?

White trash Amagerdame #1: “Men, hvis det her er Lillebæltsbroen, hvad er det der så for en bro?”
White trash Amagerdame #2 (selvsikkert): “Det er jo Storebæltsbroen. Man skulle tro du aldrig har været uden for Sjælland.”
Resten af kupeen: “…”

— Lyntoget til Århus, på vej over Lillebæltsbroen med udsigt til ‘den nye’ Lillebæltsbro. Overhørt af: Cecilia Møller

Vi har en chauffør, chauffør, og han er…

Et par punkere og en enkelt hipster-fyr står og venter på bussen (enten fulde, skæve eller begge dele) .
Punker-fyr: “Den er altså 19:40 nu….” (bussen skulle være der 19:38)
Hipster-fyr: “Det er en idiot bus!”
Punker-fyr: “Ja, en idiot bus! …”
Hipster-fyr: “Eller en racist bus. Hvis den ikke er idiot, så er den racist!”

— Busstoppested ved Fasanvej i Århus V. Overhørt af: Katrine Sofie Just

25
Jun 2014
COMMENTS No Comments

Klar besked – det er det eneste vi beder om, DSB!

Togchauffør over højtalerne: “Velkommen i Intercity-toget til Københavns Lufthavn. Vi har for tiden ni minutters forsinkelse, hvilket skyldes signalfejl nord for Århus. Men heldigvis er der købt nye signalsystemer hvilke forventes at blive taget i brug om cirka 10 år.”

— IC-tog fra Ålborg til Københavns Lufthavn. Overhørt af: Niklas

19
Jun 2014
COMMENTS No Comments

Bakken starter der hvor man skal hjem med det offentlige

Rødhåret fyr i starten af tyverne (som smuglytteren genkender fra fitnesscenteret) har været heldig i byen og fået sin scoring med i nattoget på vej hjem fra Hovedbanegården.
Scoring: “Hvor langt er der til Roskilde?”
Rødhåret fyr: “Du skal have klippet til alle zoner.”
Scoring: “Hvor meget er dét?”
Rødhåret fyr: “Ni. Det er ni zoner.”
Scoring: “Okay, vent lige her. Jeg går lige ud og spørger kontrolløren.”
Rødhåret fyr: (ser på smuglytteren) “Det her er fandme op ad bakke!”
Scoring vender tilbage: “Ja. Det var ni zoner.”
Samtale fortsætter lidt.
Scoring: “Aj, hvad er der galt med dit øje?!”
Rødhåret fyr: “Er det det her? Det klør også helt vildt!”
Scoring: “Er du syg eller sådan noget?”
Rødhåret fyr: “Hvor kommer dét fra?”
Scoring: “Kunne jo godt være at du var allergisk, ik’?”
Rødhåret fyr: (mumler) “Ja, overfor flabede mennesker…”
Scoring: “Jeg mener jo bare, at det godt kunne være, at du var allergisk overfor rødhårede katte, ik’ ogs’!?”

— Nattoget til Roskilde. Overhørt af: Den grinefærdige smuglytter

18
Jun 2014
COMMENTS No Comments

Tænkning er for viderekomne

Affarvet 1.g’er: “Hvis man ikke har hjerne nok til at tænke sig om, så er man fandeme også for dum!”

— Bus 254 ind i Sdr. Bjert. Overhørt af: Bagsædets Bryske Besætter

12
Jun 2014
COMMENTS No Comments

Sig mig engang, hvornår er vi blevet dus?

Pænt klædt ældre dame: “Kan De sige mig hvad tid næste 9a bus afgår?”
Forvirret yngre mand: “Der står hvert 5 min på skærmen – dér.” (peger på stoppestedet)
Pænt klædt ældre dame: “Ja, der ser man bare – i Nordsjælland er der mindst en time mellem afgangene!”
Forvirret yngre mand: (chokeret) “Så må du nok hellere skynde dig hjem igen inden det bliver mørkt!”
Pænt klædt ældre dame træder bagud, giver yngre mand elevatorblikket: “…” Hun hopper ind i en forkert bus.

— Busstop ved Københavns Hovedbanegård. Overhørt af: Emilia J.

 

09
Jun 2014
COMMENTS No Comments

Ligesom dengang på arbejde

Mand: “Vi var nogle gutter som havde festet hele natten. Så fik vi lyst til at gå ind på en stripbar. Vi satte os for at se et show. Og jeg havde købt nogle øl. Og så faldt jeg sgu i søvn under showet. Så blev jeg fandme smidt ud. Stripperen havde tilkaldt vagterne. Fordi hun troede at jeg sov på grund af at hendes show var kedeligt. Jeg var bare ekstremt fuld.”

— Tog fra København. Overhørt af: Malthe Jakobsen

08
Jun 2014
COMMENTS No Comments

En Prince Light-pop, tak

Cirka fireårig dreng med slikkepind: “Morgenbajere er godt!”
Forældre: “…”
Drengene snakker lidt i munden på hinanden om bajere.
Cirka seksårig dreng uden slikkepind: “Jeg har ikke nogen slikkepind. Jeg vil ha en is med bajer i!”
Far: “Du skal da ikke drikke øl…”
Cirka seksårig dreng: “Bajer er da ikke øl, bajer er en smøg!”

— S-toget på vej til Bakken. Overhørt af: Friskudklækket fremtidsskeptiker

Lad os finde en vogn med åbent tag

Par i trediverne stiger ind i toget. Mand går hen mod enmandssæderne.
Kvinde i klipklapper: “Ej skat dér gider jeg ikke at sidde, jeg skal have luft til mine tæer…”
Mand: “…”

— Linje A mod Farum. Overhørt af: Frøken Dorph

05
Jun 2014
COMMENTS No Comments

Verdenssituationen set fra Linje A

Lidt for sej indvandrerdreng #1: “Fuck jeg hader offentlig transport!”
Lidt for sej indvandrerdreng #2: “Øhhh.. Okay… Hvorfor?”
Lidt for sej indvandrerdreng #1: “Der er altid sne på sporet! Eller frost!.. Ellers har de påkørt en hjort!”
Lidt for sej indvandrerdreng #2: “Hahah!”
Lidt for sej indvandrerdreng #1: “Hvis jeg havde en bil ville jeg køre på narko og alkohol! Og de kan bare sætte mig i fængsel i ti år med en pik i røven, for det vil jeg hellere!!”
Lidt for sej indvandrerdreng #2: (målløs) “Du syg nok, mand!!”
Lidt for sej indvandrerdreng #1: “Helle Thorning er fandeme en narrefisse!!”

— S-tog linje A lige før Emdrup station. Overhørt af: Andreas Andersen

Jeg triller hjem og spiller på min fiol

Fem-seks unge af anden etnisk baggrund står i rundkreds og rapper, kaster håndtegn og er primært iført joggingtøj og caps. Tog ankommer, folk stiger ud.
En af drengene sniger sig væk fra gruppen, hopper op på sit skateboard og løber væk: (råber) “Hallo drenge jeg gider ikke rappe mere, det jo nederen, det lort!”

— Odense Banegård. Overhørt af Rikke.

04
Jun 2014
COMMENTS No Comments

Vi kender det godt. Vi lever af det.

To småbuttede, lidt fedtede universitetsstuderende træder ind i bussen under højlydt samtale:
Småbuttet mand med fedtet, krøllet hår: “Jeg sad engang i sådan en bus med en stillezone.. det var vist en x-bus.. men så var der den her kvinde, som talte i telefon midt i stillezonen! Det blev jeg selvfølgelig ret træt af”
Småbuttet kvinde med fedtet, krøllet hår: “Jeg hader når folk snakker sammen i busser! Faktisk lidt ligesom vi gør lige nu. Jeg hader mig selv! *griner*- ej, men du ved.. sådan nogle monotone, lange – og komplet irrelevante samtaler! Det er så træls at høre på..”
Småbuttet mand med fedtet, krøllet hår: “Den bus jeg sad i, var sådan lidt mere luksus end de busser, man ellers sidder i normalt..”
Småbuttet mand med fedtet, krøllet hår: “Nå, altså hvordan luksus? Med bløde sæder, eller hvordan?”
På resten af turen kommer de ind emner som luksusbusser, toiletforholdene i Bruuns Galleri og fedtprocenten i kvindens lakridspose…

— Bus 100 mod Odder. Overhørt af: Jacob Mylund

04
Jun 2014
COMMENTS No Comments

Det med kvinder er også så kompliceret…

To mænd kommer ind i bussen. Den forreste er en ekstremt stilet fyr, cirka midt-tyverne, med helt perfekt og meget glinsende hår, hvid trench-coat og laksko på. Den anden er mindre opsigtsvækkende og mere casual klædt.
Casual fyr: “Fuck, hende Bettina er lækker! … Ærgerligt at vi er gay…”
Stilet fyr: “Ja, men det kan vi jo ikke gøre noget ved.”
Casual fyr: “Nej, det er også godt nok!”

— Bus 1a, Aarhus. Overhørt af Søren Jakobsen.