Og mor arbejder frivilligt i smedjen

To små, lyshårede piger i middelaldertøj hænger ud i en af de mange boder, mens de snakker om at ville købe noget.
Lillesøster: ”Far giver os aldrig penge.”
Storesøster: ”Han er nemlig sådan mega nærig og spare-agtig.”
Lillesøster: ”Ja! Men det er fordi, han lige er blevet fyret!”
Storesøster: ”Nej, det er faktisk slet ikke derfor, Emilie*. Det er fordi, han bruger ALLE pengene på rustninger til sig selv!”

— Middelaldermarked til ”Nyborg Kampdage”. Overhørt af: Julie B.

05
Oct 2014
COMMENTS No Comments

Er det dig Bendtner?

En gruppe mænd er på vej til landskamp i Odense.
Stor mand: (med fuldskæg, landsholdstrøje og en dåseøl i hånden)  “Jeg skal møde på jobcenter i morgen klokken 10, og hvis jeg ikke stinker af bajere og smøgere, så får jeg sgu et job. Så jeg ka’ love jer for, at jeg skal være fuld i aften!”

— Udenfor Odense Stadion. Overhørt af: Christian Lade

24
Sep 2014
COMMENTS No Comments

Helvedesnatten har nået et helt nyt niveau!

Vagt #1: (i walkie talkie) “Freddy Krueger og Lord Voldemort bedes komme til tårnet med det samme.”
Vagt #2: “…”

— Sidste nat på Roskilde Festival, område C nær tårnet. Overhørt af: Laura A.

03
Sep 2014
CATEGORY

Arbejde, Festival, Film

COMMENTS No Comments

En helt særlig klasse af mennesker

To nydelige damer på meget pæn, dyr og borgerlig villavej er i gang med at ordne ukrudt i deres enorme indkørsel.
Nydelig dame #1: “Ja, vi har prøvet at brænde det væk, men det virkede ikke.”
Nydelig dame #2: “Nej, det gjorde det ikke. Men altså, det er jo ikke alle og enhver, der kan finde ud af at stå med røven i vejret og fjerne det.”
Nydelig dame #1: “Nej, det er det ikke.”

— Fuglevadsvej i Lyngby. Overhørt af: Smuglytteren fra Nørrebro

02
Aug 2014
CATEGORY

Arbejde

COMMENTS No Comments

”Du ved godt, min økonomi ikke rækker til Studieportalen!”

Tydeligvis nystartet, mørklødet ung mand af anden etnisk herkomst i telefon på CBS.
Fyr: ”Ya, mand, du kan sgu da ikke droppe ud! Hvad skal jeg så gøre? … Kunne det hele selv?”

— Copenhagen Business School, København. Overhørt af: Maria Christensen

23
Jun 2014
COMMENTS No Comments

Du er modebranchens flaskedreng

To kvindelige medarbejdere står og sorterer tøj på en bøjlestang.
Medarbejder #1: “Det er altså så irriterende. Ligemeget hvilken afdeling jeg er i, så skal jeg bare sortere tøj hele tiden.”
Medarbejder #2: “….Du arbejder i en tøjbutik.”

— Børneafdelingen i H&M, Field’s. Overhørt af: Christine Christensen

20
Jun 2014
COMMENTS No Comments

Den slags ”fjolleboller” sælges kun i brownieform

Midaldrende mand i bagerkøen: ”Er der hash i Fjollebollerne?”
Bagerpige: ”Øh, nej, det er der altså ikke…”
Midaldrende mand: ”Nåh, det kunne jo være.”

— Kvickly-bageren, Åbyhøj, Aarhus. Overhørt af: Kristian GS

13
Jun 2014
COMMENTS No Comments

Svært at være Claus

Mand taler i telefon, med hvad der lader til at være hans chef.
Mand: (frustreret) “Nej, men det må du altså selv finde ud af Claus! Du er et voksent menneske, ik’? Du er direktør!!!”

— Kronprinsesse Sofies Vej, Frederiksberg. Overhørt af: Susan Caspersen

29
May 2014
CATEGORY

Arbejde

COMMENTS No Comments

Scener fra en søndag i pisserenden

En flot buket:

1. “Fuck sommerhuse. Du sidder dér med alt dit purløg og har lige lavet en cocktail og så begynder naboen at synge Bonsoir Madame. Fuck sommerhuse!”

2. “Nu skal jeg se numsebilleder.”

3. “Jeg skal lige op og have trusser på”.

4. “Ajjj, jeg har fri i morgen, så behøver jeg ikke melde mig syg!”

5. “Vi kan sidde her indtil i morgen tidlig, hvis jeg skal fortælle alt dét, der er galt med Big Fat Snake.”

— Riccos Kaffebar, Studiestræde, København. Overhørt af: Stephanie Surrugue

09
May 2014
COMMENTS No Comments

Ved vi hvilket firma, som har denne linje?

Ældre, splejset buschauffør taler med en ældre, overvægtig, jysk posedame foran i bus:
Buschauffør: (Om arabere) ”De får sgu alt for mange børn. Man burde tvangsfjerne dem!”
Posedame: *Mumler anerkendende*
(Der lyder en radiobesked om lyskryds ved ring 2, hvor lysereguleringen er gået i stykker.)
Buschauffør: ”Nå! Det er nede i ghettoen! De kører alligevel altid over for rødt! (Nu om cyklister) Hvis jeg drejer til højre og der kommer en cyklist og kører ud, så flytter jeg mig ikke. Og så kan jeg love, at hans hjerne er godt oppe under mit dæk! (Griner lavmælt) Ligesom hvis jeg går med min kone, og der kommer en cyklist ud foran, så får han en albue, det mener jeg!”.
Posedame: “Jahrr joo, det ve’ jeg ikk’.”

— Bus 200 til Aarhus. Overhørt af: Cleoh Da fish

07
May 2014
COMMENTS No Comments

Så hvem sender et hold med shots ud?

Frivillig arbejder til Mejlgade for Mangfoldighed med headset og “styr på det hele”-attitude: “Så hvad er status, folkens? Hvordan har vores bartendere det?”
Frivillig arbejder til Mejlgade med Mangfoldighed med dreadlocks og lidt mere afslappet attitude: “Altså, vi har de bartendere, der er godt stive nu, de har det awesome, og så er der dem, der er ædru. De har det af røv.”

— Backstageområde på Mejlgade til Mejlgade for Mangfoldighed. Overhørt af: Line

05
May 2014
COMMENTS No Comments

Den følelse kender vi godt. Men sidst fik vi en bøde.

Udviklingshæmmet kvinde midt i tyverne sidder i omklædningsrummet sammen med en kvindelig hjælper/pædagog.
Udviklingshæmmet kvinde: “Jeg fik et hedeslag igår!”
Pædagog: “Et hedeslag?”
Udviklingshæmmet kvinde: “Ja! Jeg havde bare lyst til at smide alt tøjet og gå en tur.”
Pædagog: “…”  (ser lidt tvivlende ud)
Udviklingshæmmet kvinde: “Men det må man ikke…”
Pædagog: “Dét er rigtigt!”
Udviklingshæmmet: “Det bliver man nemlig syg af i det her vejr!”
Pædagog: “…”

— Omklædningsrummet i Scala Fitness, Næstved. Overhørt af: Helena Norup

10
Apr 2014
CATEGORY

Arbejde, Krop, vejret

COMMENTS No Comments

Redaktører søges!

Kunne du tænke dig at være smuglytter-redaktør?

Overhørt i Danmark har brug for raske drenge og piger med sproget i orden. Du skal være skarp til korrektur, have humor og blik for det absurde.

Opgaven består i at læse de nye citater og vurdere, om de er stærke nok til udgivelse. Du får dem som rå tekst og skal høvle dem til og sætte dem overskueligt op. Og så skal du skrive en fængende overskrift, som giver citatet et nyt perspektiv eller bidrager med lige præcis dén måde at forstå det på, som gør det sjovt/interessant/tragisk/etc. Og du skal være villig til at bruge nogle timer i ny og næ på at gøre citater klar og lægge dem til udgivelse i WordPress. Det er en fordel, hvis du har bare en lille smule teknisk forstand.

Til gengæld får du gode grin, et indblik i folkedybet og mulighed for at være med til at påvirke, hvordan knap 40.000 brugere af Overhørt i Danmark forstår hinanden og de mennesker, der optræder i citaterne. Desuden vil vi sørge for, at der falder lidt lækkert af, når det går godt.

Vi vil gerne have en lille flok tilknyttet, så vi kan fordele redigeringen imellem os, så man kan lægge så meget eller lidt arbejde, som man har tid og overskud til.

Vi håber, nogle af jer er interesserede! Send en mail til overhoert@overhoert.dk – så sender vi en lille opgave, som vi vil udvælge vores nye redaktører på baggrund af.

OHDK har eksisteret i snart tre år som et frivilligt fritidsprojekt. Vi har været to om at køre det, men nu er den ene af os blevet far, og den anden har fået nogle store projekter på sit rigtige arbejde, så vi har ikke længere den samme tid til at redigere og opdatere med nye citater. Det er derfor, siden har ligget stille i nogle måneder – sorry. Vi har i ny og næ fået en hånd af nogle af jer brugere og andre, vi kender, men nu vil vi gerne strukturere det bedre, så vi ikke bliver så sårbare overfor ferier, sygdom, arbejdspres etc.

Mange hilsner,

Andreas & Peter

07
Mar 2014
CATEGORY

Arbejde

COMMENTS No Comments

Stor bil, hård værkstedshumor

Buschauffør: “En af de få glæder, der kommer af at være buschauffør, er at klappe de flotte piger bag i med dørene. Og den anden er at se cyklisterne i øjnene, når man kører dem ned.”

— Linje 5a mod Kastrup Lufthavn. Overhørt af: Bjørn Linnebjerg

07
Feb 2014
COMMENTS No Comments

Og så kører man dem hen til forbrændingen, hvor en drage venter med sin ild

Kærestepar af den hjemløse/lidt slidte type spadserer hen ad perronen.
Kvinde: “Hvis jeg ku få et job, hvor jeg skulle samle skodder op for 400 i timen, så ville jeg altså hellere ha det, end det jeg har nu.”
Mand: “Ja, det ville være svedigt. Måske vi skulle kigge på Jobnet.”
Kvinde: “Ej, ja skat. Det gør vi på biblioteket imorgen.”
Resten af de ventende passagerer: “…”

— Åmarken station, Hvidovre. Overhørt af: Tulle Wulf Petersen

05
Jan 2014
COMMENTS No Comments

Ekspert i tøj. Som en rigtig far.

Cirka seksårig dreng: “Jamen hvorfor SKAL du gå i skole?”
Ung hipsterfar: “Voksne kan altså også godt gå i skole, så hedder det bare universitetet!”
Cirka seksårig dreng: (bebrejdende) “Jamen far… Alberts far, ik’, han arbejder i Tøjeksperten, og hvad skal jeg så sige? – at min far går i skole? Som om du er en lille dreng…”
Ung hipsterfar: “…”

— S-tog, linje B – i nærheden af Valby. Overhørt af: Marie

30
Dec 2013
COMMENTS No Comments

Det slører i Fitness

2.g-pige #1: “Jeg blev fyret, fordi min chef ikke kunne li’ mig! Hun er sikkert DF’er…”
2.g-pige #2: “Nej man, det er sgu da fordi du er så dårlig til dansk…”
2.g-pige #1 griner højt og mærkeligt…
2.g-pige #2: “EJ, la’ lige vær, ik’?”
2.g-pige #1: “Nå, men jeg var inde på hendes facebook…”
2.g-pige #2: “Hvorfor dog det?”
2.g-pige #1: “Nå, men hun sad og lavede duckface og havde cap på! Og billedet var fra 2009!”
2.g-pige #2: “Ej, hvor nedern, man.”
2.g-pige #1: “Ja, men hvis jeg var chef for Føtex ville jeg sgu da ikke ha’ hat på! Altså, helt ærligt???”

— Fitness World, Viby J. Overhørt af: GG GG

18
Dec 2013
COMMENTS No Comments

Kvindesagen – kattens værn: 1-1

Ekspedient med opstoppernæse, optegnede øjenbryn og botox-læber: “Amen det må han selv om, så tager jeg halvdelen af sengen og rykker den ind på værelset, det rører mig ikke, bare jeg har min kat!”

— Matas, Kolding Storcenter. Overhørt af: Amalie K

08
Dec 2013
CATEGORY

Arbejde, Dyr, Kærester

COMMENTS No Comments