Og så kører man dem hen til forbrændingen, hvor en drage venter med sin ild

Kærestepar af den hjemløse/lidt slidte type spadserer hen ad perronen.
Kvinde: “Hvis jeg ku få et job, hvor jeg skulle samle skodder op for 400 i timen, så ville jeg altså hellere ha det, end det jeg har nu.”
Mand: “Ja, det ville være svedigt. Måske vi skulle kigge på Jobnet.”
Kvinde: “Ej, ja skat. Det gør vi på biblioteket imorgen.”
Resten af de ventende passagerer: “…”

— Åmarken station, Hvidovre. Overhørt af: Tulle Wulf Petersen

05
Jan 2014
COMMENTS No Comments

Ekspert i tøj. Som en rigtig far.

Cirka seksårig dreng: “Jamen hvorfor SKAL du gå i skole?”
Ung hipsterfar: “Voksne kan altså også godt gå i skole, så hedder det bare universitetet!”
Cirka seksårig dreng: (bebrejdende) “Jamen far… Alberts far, ik’, han arbejder i Tøjeksperten, og hvad skal jeg så sige? – at min far går i skole? Som om du er en lille dreng…”
Ung hipsterfar: “…”

— S-tog, linje B – i nærheden af Valby. Overhørt af: Marie

30
Dec 2013
COMMENTS No Comments

Det slører i Fitness

2.g-pige #1: “Jeg blev fyret, fordi min chef ikke kunne li’ mig! Hun er sikkert DF’er…”
2.g-pige #2: “Nej man, det er sgu da fordi du er så dårlig til dansk…”
2.g-pige #1 griner højt og mærkeligt…
2.g-pige #2: “EJ, la’ lige vær, ik’?”
2.g-pige #1: “Nå, men jeg var inde på hendes facebook…”
2.g-pige #2: “Hvorfor dog det?”
2.g-pige #1: “Nå, men hun sad og lavede duckface og havde cap på! Og billedet var fra 2009!”
2.g-pige #2: “Ej, hvor nedern, man.”
2.g-pige #1: “Ja, men hvis jeg var chef for Føtex ville jeg sgu da ikke ha’ hat på! Altså, helt ærligt???”

— Fitness World, Viby J. Overhørt af: GG GG

18
Dec 2013
COMMENTS No Comments

Kvindesagen – kattens værn: 1-1

Ekspedient med opstoppernæse, optegnede øjenbryn og botox-læber: “Amen det må han selv om, så tager jeg halvdelen af sengen og rykker den ind på værelset, det rører mig ikke, bare jeg har min kat!”

— Matas, Kolding Storcenter. Overhørt af: Amalie K

08
Dec 2013
CATEGORY

Arbejde, Dyr, Kærester

COMMENTS No Comments

Loven hedder køkultur

Fire kunder står i kø ved kassen, da to alkoholikere træder ind ad indgangen. Alkoholiker #1 går hen til kasserne og banker på båndet ved den lukkede kasse.
Alkoholiker #1: “Kan I ikke åbne kasse 2?”
Ung kassepige: “…”
Alkoholiker #1: “Det skal I altså! Det ved jeg, for jeg har nemlig arbejdet i Rema1000.”
Ung kassepige: “…”
Alkoholiker #1: “Sådan hedder loven, for det skulle jeg!”
Resten af den ellers tålmodige kø: “…”

— Fakta-Q ved gågaden i Vejle. Overhørt af: Maiken

03
Dec 2013
COMMENTS No Comments

To timer mig her og to timer mig der bliver hurtigt til en flot karriere

To 20-22-årige piger sidder i barens udendørs-areal og ryger en smøg. Den ene har lige fået job i et discount-supermarked.
White trash #1: “Jeg skal jo arbejde imorgen. Første gang. Godt nok kun i to timer, men inden måneden er omme, har jeg nok tjent 1000 kroner.”
White trash #2: “Nice nok.”
White trash #1: “Mange af de unge gider ikke tage lukkevagterne, så dem får jeg snart mange af.”
White trash #2: “… så skal du da bare tage alle de lugtevagter du kan… men hvor meget får du egentlig i timen? 100?”
Whte trash #1: “110 eller 120, tror jeg.”
White trash #2: “Årh.. så bliver du jo snart millionær!”
White trash #1: “Efter jeg har købt babymad og bleer er der sgu ikke meget tilbage alligevel.”
White trash #2: “Nårh, nej..”

— Stalden (poolbar), Esbjerg. Overhørt af: J. Frost

01
Dec 2013
CATEGORY

Arbejde, Børn, Penge

COMMENTS No Comments

Hvad man ikke har i udseendet, må man have i look-a-liket

Ung kassedame: “Hej igen!”
Kunde omkring de 60: “… hej igen… Ja hvad man ikke har i hovedet, må man ha’ i benene, så derfor er jeg her igen for at købe, hvad jeg ikke huskede første gang! Men dejligt at du kan huske mig… hvorfor? Er det fordi jeg er flot, eller tyk, eller har uglet hår???”
Ung kassedame: “Nej… du ligner bare min farfar.”
Kunde omkring de 60: “…”

— Købmanden i Stouby. Overhørt af: Mogens Brandstrup

28
Nov 2013
COMMENTS No Comments

Nu begynder julepocalypsen!

Pige i starten af tyverne #1: “Jeg er SÅ julestresset ! Der er jo aldrig tid til gaveshopping. Og nu får jeg jo sent fri… klokken fem!”
Pige i starten af tyverne #2: “Der er jo weekenderne, og i december er der faktisk også åbent i Magasin og Illum søndag!”
Pige i starten af tyverne #1: “Hvad mener du? Det kan jeg ikke. Nej, for der har jeg tømmermænd og brunch aftaler.”
Pige i starten af tyverne #2: “Tag dig lige sammen, Stine. Og drop en bytur eller to.”
Pige i starten af tyverne #1: “Du forstår mig aldrig!” (kigger fornærmet ud af vinduet)
Pige i starten af tyverne #2: (begynder at grine) “Søster Alco, du er så meget drama!”
Pige i starten af tyverne #1: “…?!”

— Linje C, København. Overhørt af: Emilia Juliane Jacobsen

27
Nov 2013
COMMENTS No Comments

Aldrig lade en bro hænge!

Ekspedient #1: “Nå, hva’ så? Hvordan var kemo? Er du fresh eller hvad?”
Ekspedient #2: “Ja ja, det fedt nok.”
Ekspedient #1: “Feeedt!” (lægger an til en high five)
Ekspedient #2: “…”

— Illum, København. Overhørt af: Laura Emily Christiansen

27
Nov 2013
CATEGORY

Arbejde, Sygdom

COMMENTS No Comments

Ham Sørensen lyder som en luddoven karl

Barn i meget dyrt tøj: “Hvorfor kunne vi ikke bare få Sørensen* til at køre os?”
Overklassemor: “Fordi har har fri idag. Man kan jo ikke forvente at have privat chauffør hver dag. Tjenestefolk skal jo også have fri.”
Barn i meget dyrt tøj: “Øv. Kunne vi så ikke bare ansætte en til, eller tage en taxa?”
Overklassemor: “Der er da intet i vejen med offentlig transport, det er bare ikke komfortabelt!”

— Linje E på vej mod Hillerød. Overhørt af: Lars Lyngberg

24
Nov 2013
COMMENTS No Comments

Så er Netto vel nærmest prostitution?

To cirka 20-årige velplejede og velklædte blonde døtre af formodentligt velhavende forældre.
#1: “Jeg vidste godt hun var langt ude, men ikke at hun var så langt ude.”
#2: “Jeg er chokeret over, at hun virkelig nedværdiger sig til at arbejde på Baresso.”

— Netto i Nordrefrihavnsgade København Ø. Overhørt af: Lisbeth Hansen

24
Nov 2013
CATEGORY

Arbejde, Fashion, iByen, Penge

COMMENTS No Comments

Julefrokost i Skat er en våd fornøjelse

Pige på vej hjem fra firmajulefrokost #1: “Hold og hvor er jeg fuld.”
Pige på vej hjem fra firmajulefrokost #2: “Ja, mega!”
Pige på vej hjem fra firmajulefrokost #3: “Hvor mange var vi egentligt?”
Pige #2: “Det ved jeg søreme ikke.. er ikke så god til det der matematik.”
Pige #1: “Vi var syv fra hver afdeling, og der var ti afdelinger repræsenteret.. hvor mange er det?”
Pige #2 og #3: “…”
Pige #2: “Det ved jeg søreme ikke.. men er som sagt heller ikke så god til matematik..”
Pige #1: “Jeg har en lommeregner derhjemme så kan vi finde ud af det.” (sidder med en iPhone…)

— S-toget i København, fredag nat. Overhørt af: Laurits Friedman

24
Nov 2013
COMMENTS No Comments

Gad vide hvem der betaler sushien*

Gymnasiepige #1: “Så foreslog de, jeg kunne tage et et kassedamejob og selv tjene op til min rejse efter gym!”
Gymnasiepige #2: “Seriøst sagde de det?!? Det mener de bare ikke alvorligt?!”
Gymnasiepige #1: “Jo, men så fik jeg også fortalt dem det der er SÅ meget over min værdighed.”
Gymnasiepige #2: “Ej hvor godt! For det er jo langt over din værdighed. Du ville jo være under kvalificeret… eller hov.. over kvalificeret hahaha.. anyways, over din værdighed i hvert fald!”

— Osaka Sushi på Istegade kbh. Overhørt af: Smilende kunde ved siden af

 

Gad vide hvem der betaler sushien*

PS. Jeg flirter med dig

En jysk sjetteklasseknægt prøver at sælge julekalender til en ung, kvindelig ekspedient hos bageren.
Ekspedient: “Hej, kan jeg hjælpe dig?”
Knægt: “Ja! Skal du ikke lige købe en julekalender af mig?”
Ekspedient: “Haha… Hvad går pengene til?”
Knægt: “Ømh… Børn på plejehjem!”
Ekspedient: “Børn på plejehjem?!”
Knægt: “Jepsen! Det kan godt ske, jeg er flot og ung udenpå, men indeni er jeg lige så gammel som dig!”
Ekspedient: “Det er godt med dig – tag du en smagsprøve og stik af.”
Knægt: “…”

— Hvide Sande Bageri. Overhørt af: Klaus Johannesen

11
Nov 2013
CATEGORY

Arbejde, Penge, Teenagere

COMMENTS No Comments

Og den eneste kur er en 7×9 meter stor pille*

Ung fyr #1: “Du skal bare blive arkitekt mand, så bliver du rig!”
Ung fyr #2: “Wallah, jeg ved ikke engang hvad det arkitekt er.”
Kort pause
Ung fyr #1: “Det ved jeg heller ikke mand, men de siger det hele tiden på mit arbejde.. arkitekt, arkitekt, arkitekt.”
To minutter senere handler samtalen om kræft:
Ung fyr #1: “Det er li’som de kvinder der får kræft i fissen.. det der jordmoderkræft…”
Ung fyr #2: “Ja mand, det li’som pest.”

 Bus 350s mod Ørestad -torsdag aften. Overhørt af: Magnus

*

Åååh, vi elskede den her i efterårsferien – og som idioter glemte vi at poste den. Bedre sent end aldrig!

Midaldrende mands varer er ved at blive scannet af en ung kassedame
Midaldrende mand: (spottende) “Ja, man skulle jo nok alligevel have taget 9. klasse med, hva’?”
Ung kassedame: (sød og smilende) “Hvis du nu pakker dine fordomme ned, kan jeg fortælle dig, at mit universitet holder efterårsferie. Det gør i øvrigt de fleste uddannelsesinstitutioner her i uge 42. Men det er måske svært at holde styr på tiden, når man ikke har andet end indkøb at tage sig til sådan en torsdag formiddag?”
Midaldrende mand: (bliver rød i hovedet og skynder sig at betale, mumler noget uforståeligt og skynder sig ud)
Køen: *fniser*

— Netto ved Sydhavn St. Overhørt af: Louise

09
Nov 2013
CATEGORY

Arbejde, iByen, Skole

COMMENTS No Comments

Eller ætsende svovlsyre

En dame på omkring 45 år og en pige på omkring 13 år er begge i gang med at varme op i et halvtomt fitnesscenter på en af den slags maskiner, ingen kender navnet på.
13-årig: “Jeg er lige begyndt at arbejde som opvasker.”
45-årig: “Ej, hvor dejligt for dig!”
13-årig: “Ja, det er meget rart at tjene nogle penge. Men her den anden dag skulle jeg så gøre en stor gryde med sovs ren. Jeg tog den der spuler og gik igang.. men så fik jeg bare sovs ud over det hele. Det var ret ulækkkert.”
45-årig: “Nå. Men det var da godt, at det ikke var lort, der var i gryden.”
13-årig: “Ja, det var det.”

— Et fitnesscenter i Vestjylland. Overhørt af: Per Lysholt Hansen

30
Oct 2013
COMMENTS No Comments

Om natten kører han taxi

Mor: “Hej, har du tid til at klippe ham her i dag?”
Frisør med mellemøstlig baggrund: “Ja, om cirka ti minutter.”
7-årig dreng: “Mor, hvorfor skal jeg klippes af pizzamanden?”
Mor: “…”
Frisør: “…”

— Hair Cut, Torvet i Haderslev. Overhørt af: Jeppe

Det er det man med et fint ord kalder incitamentpolitik

Ung fyr med kasket og beskidte arbejdsbukser tager telefonen: “Ja hej, ringede du for at høre om jeg er vågen?”
Svar på telefonen: “…”
Ung fyr: “Jojo, jeg er på vej…”
Svar på telefonen: “…”
Ung fyr: “Mmm det hørte jeg godt.. Det lyder også spændende og jeg skal jo være åben for alle jobmuligheder lige nu.”
Svar på telefonen: “…”
Ung fyr: “Mmm.. Som logistikmedarbejder… Der er bare et problem.. Det er for mange timer, jeg kan ikke få studerende dagpenge så…”
Svar på telefonen: “Præcis, og jeg har også fundet ud af at hvis jeg dumper den næste eksamen får jeg meget mere i dagpenge…”
Svar på telefonen: “Så det tror jeg jeg gør, ellers er jeg bange for at jeg ender på SU eller sådan noget.”

— Toget mellem Aarhus og Vejle. Overhørt af: Ida 

27
Oct 2013
COMMENTS No Comments

Det er selvfølgelig bedre end så meget andet du kunne have tegnet

To unge faktamedarbejdere lærer den tredje at udfylde en eller anden slags formular:
Ung faktamedarbejder #1: “Så sætter du dine initialer her…”
Endnu yngre faktamedarbejder: “Hvad er det?”
Ung faktamedarbejder #1: “Det er det første bogstav i alle dine navne.”
Ung faktamedarbejder #2: “Fuck… jeg har altid bare tegnet en smiley…”

— Fakta ved Nørrebros runddel. Overhørt af: Auður Adda Þórsdóttir

21
Oct 2013
CATEGORY

Arbejde, iByen, Teenagere

COMMENTS No Comments