Har du lige samlet hende op? Jackpot!

30-årig fyr kører cykel kl to om natten: “Nårhmenæhm, i 90’erne, der hørte jeg meget Red Hot Chili Peppers.”
Yngre pige bag på cykel: “Jaerh, jaerh! Rednix! Og Cut’n’Move!”
Ældre fyr foran: “Jep!”

— Åboulevard, København. Overhørt af: Jes Brandhøj

14
Nov 2013
COMMENTS No Comments

Din far, derimod – først havde han en pind, men så opfandt de hjulet

En mor og hendes 20-årige datter går rundt og kigger.
Mor får øje på en Newtons vugge og nogle andre små balancefigurer: “Ej, sådan nogle her havde jeg, da jeg var lille.”
Datter: (meget undrende og forbløffet) “Ej, kunne man godt få legetøj da du var lille?”
Mor: (stille et øjeblik, da hun først tror at datteren joker) “Ja sgu da.. Tror du jeg er oldnordisk?? Jeg havde sgu da dobbelt så meget barbie som dig, da du var bette…”
Datter: (endnu mere forvirret og forundret) “Jamen.. Kunne man godt få barbie dengang!? Jeg troede slet ikke I havde legetøj…”
Moderen: “…”

— Søstrene Grene, Nytorv, Aalborg. Overhørt af: Smuglytteren

10
Nov 2013
COMMENTS No Comments

Mor er ren som Rolf

Ex-flippermor i 40’erne: “I gamle dage var det linje 8 der kørte herude… Den blev kaldt Galar-ekspressen.”
Søn: “…”
Mor: “Galar er et andet ord for noget meget stærkt tobak…”
Søn: “…”  (kigger spørgende)
Mor: “Det er sådan en slags fjolletobak… (begynder at blive lidt vævende) Sådan noget hash-agtigt-noget…”
Søn: “Ja, jeg ved godt hvad det er… Har du prøvet det??”
Mor: (meget lidt overbevisende) “Neeeej, det har jeg nu aldrig…”
Søn: “…”

— Linje 9A, Prinsessegade ved Christiania, KBH. Overhørt af: Klaus And

23
Sep 2013
COMMENTS No Comments

Spørg Khaleesi

To drenge i tiårsalderen spiller dragespil på smartphone.
#1: “… orhja, kunne det ikk’ være fedt, hvis man nu kunne finde sådan et rigtigt drageæg, og så ruge det ud, så har man jo sin helt egen drage…”
#2: “Nåhrr, hvor er du dum mand, de er jo uddøde!”

— Linje 16, Århus. Overhørt af: Marie

22
Aug 2013
COMMENTS No Comments

Har Mads Holger fundet vej til Frederiksberg?

Distingveret yngre mand skridter gennem læsesalen sammen med to smukke unge kvinder af CBS-typen.
Kvinde #1: “…kedelige facts og …”
Mand: “Her kan man få mange oplysninger om de vigtigste ting i verden!”
Kvinde #2: “Hvilke vigtige ting?”
Mand: “Årh forskelligt. Fund af vand på Mars, Mette Frederiksen i dagpengeskandalen… (begge kvinder ser MEGET beundrende på manden) …finanskrisen, dagens side 9 pige og meget andet vigtigt.”
Kvinde #1 og #2: “…”

— Frederiksberg Bibliotek. Overhørt af: Karen Elverskov

05
Aug 2013
COMMENTS No Comments

Så jeg dem ikke på Roskilde?

Gymnasiets musiklinje skal til Århus og høre symfoni
2.g pige #1: ”Hvad skal vi egentlig høre?”
2.g pige #2: ”Beethoven!”
2.g pige #1: ”Gud! Dem kender jeg sgu da godt. Kommer de til Danmark?!”
2.g pige #2: ”Øh hallo Line*, Beethoven er altså død…”
2.g pige #1: (tænker lidt, og griner så mens hun siger: Ja haaaallooo mand, så kunne han sgu da nok ikke spille for os vel?”

— Grindsted Gymnasie. Overhørt af: Ditte

27
Feb 2013
CATEGORY

Historie, Musik, Teenagere

COMMENTS No Comments

Men ikke så slem som ham Holo Claus

To skolepiger sidder ved et bord, og skiftes med at læse højt fra en bog om 2. verdenskrig.
#1: “Ham der Hitler, ikke?”
#2: “Ja?”
#1: “Jeg forstår ikke hvorfor alle synes han var så væmmelig… jeg mener, jeg synes ham Nazimen lyder langt værre!”
#2 bryder sammen af grin, mens den anden ligner et stort spørgsmåltegn.

— Odense Centralbibliotek. Overhørt af: Uskyldig læser

22
Jan 2013
CATEGORY

Historie, Skole, Teenagere

COMMENTS No Comments

Hvorfor er folkeskolelærere så vilde med vikingetiden!?

Folkeskoleelev #1: “Vi skal også have læst det kompendium om ind…indu…instruk…indi..”
Folkeskoleelev #2: “Industrialisering?”
Folkeskoleelev #1: “Præcis. Der er sikkert ret meget.”
Folkeskoleelev #2: “Arg, det, tror jeg nu, er hurtigt overstået.”
Folkeskoleelev #1: “Du har nok ret. Det er jo også kun den danske industri… instru…- jeg har i hvertfald aldrig hørt om det før.”
Folkeskoleelev #2: “Heller ikke mig. Så er der nok ikke ret meget.”

— Bus 6A mod Skåde/Holme, Aarhus. Overhørt af: Julenissen

07
Jan 2013
COMMENTS No Comments

Vil du med hjem og se mit stamtræ?

Ca. 16-årig pige: “Nåh, men hvad hedder du så?”
Ca. 16-årig dreng: “Christian.”
Pige: “Med Ch eller Ki?”
Dreng: “Med Ch.”
Pige: “Jeg hedder Marina.. Det er faktisk fransk, men det kan også bruges internationalt. Men det har ingen historie, er det ikke vildt? Altså, der har engang været en fransk dronning der hed det, men det har ingen historie.”
Dreng: “Der har været mindst 9 konger der hed Christian!”
Pige: (oprigtigt imponeret) “Årh wauw!! Hvor fedt! Hvilke konger?”
Dreng: “Der var ihvertfald Christian den fjerde!”
Pige: “Nåååh ja! Og ham den lille de har nu, han blir så den femte?”
Dreng: “Nåh ja!”
Pige: “Ej, det kan han vel ikke, når du siger der har været ni der hed det?”
Dreng: “Nåh ja. Der må ihvertfald være en Christian den 1., 2., og 3.!”
Pige: “Der har faktisk været ret mange konger, der hed Christian.”

— IngerCity tog mellem Randers og Vejle. Overhørt af: Nille

05
Jan 2013
COMMENTS No Comments

2x eftersidning hos Antorini

STX-pige: “… også skal jeg skrive en historieopgave!”
Veninde: “Hvad skal den handle om?”
STX-pige: “Den skal handle om hitler og 2. verdenskrig.”
Veninde: “Men var Hitler ikke fra middelalderen?”
STX-pige: “Nej, middelalderen var i 1900-tallet, Hitler var fra jernalderen.”

— Linje 42 mod Universitetet Odense. Overhørt af: Alexander Haavik Donev

Det hedder et Væddeløbsautomobil!

Toget passerer en fed, gammel sportvogn.
Fireårig: (begejstret) “Wow mor! Se lige den bil der, det er en gammel sportsvogn fra 1740!”
Mor: (ryster på hovedet) “Jeg tror ikke lige den var fra 1740.”
Fireårig: (bestemt) ” Jo, jeg kunne se det på dens forlygter!”

— Grisen mellem Mårslet og Århus. Overhørt af: Rikke Vinbech

12
Nov 2012
COMMENTS 85 Comments

Fuck dig Adolf!

Ung far fortæller sin lille søn om Anden Verdenskrig: “Hitler var sådan… “Jeg skal fandeme smadre jer alle sammen”, og det gik meget fint, men så sagde Amerika pludselig “Gu skal du da fucking røv!” og så smadrede de Hitler fuldkommen.”

— Fiolstræde, København. Overhørt af: Bjarke R. Knudsen

24
Oct 2012
COMMENTS No Comments