En ‘Vi maler byen hvid’-situation?

Frisk fyr på cykel halvt-råbende til sin ven: “Men når DU tømmer dig, ik’ogs?…”
Fodgængere: “….”

— Mejlgade, Århus. Overhørt af: Kristina

setup

09
Aug 2014
COMMENTS No Comments

Er det hele lige så fedt som her?

Jysk hipsterdreng: “Skat, fisketorvet ligger på Amager. Vi er på Amager!”
Jysk hipsterpige: “Er du sikker på det skat? Det tror jeg altså ikke! Det kan altså ikke passe.”
Jysk hipsterdreng: “Jo. Kan du ikke huske vi cyklede over denne der bro?”
Jysk hipsterpige: “Ej jeg tror det altså ikke! S-toget kører jo til Dybbølsbro og videre! Men du har selvfølgelig boet her længere end mig.”
Jysk hipsterdreng: “Jeg er helt sikker på at vi er på Amager”
Jysk hipsterpige: (meget glad og entusiastisk) “Jamen så er det første gang jeg er på Amager! “

— Føtex på Fisketorvet. Overhørt af: Medfølende CO jyde

21
Jul 2014
COMMENTS No Comments

Du skal ikke være bange. Hitler bider ikke.

Lokal super-thug af mellemøstlig afstamning cykler afslappet mod Mølleparken. Han stopper og ser sig bekymret omkring.
Super-thug: “HIIIITLEEEEER! HIIIITLERVEN!”
En stor kamphund kommer lykkeligt spænende.
Super-thug: (krammer hunden) “Heeej Hitler-skat!”

— Møllegade, Aarhus C. Overhørt af: Anne HF

21
Jun 2014
COMMENTS No Comments

Tsk, ingen tænker da på de andre bag rattet?

To 2.g-piger sidder i en bus på vej hjem fra skole, hvoraf den ene har fået kørekort.
Pige med kørekort: ”Ej, jeg er så nervøs, når jeg kører bil. Et kørekort medfører så meget ansvar! Hvis jeg gør noget galt, så er der en, der DØR!”
Pige uden kørekort: ”Ej, det skal du altså ikke tænke på, når du kører.”
Pige med kørekort: ”Nåh nej, det er også rigtigt.”
Derefter smiler de begge to, tilfredse med den veloverståede samtale.

— Bus 3 i Randers. Overhørt af: Benedicte Mygind

14
May 2014
COMMENTS No Comments

Jeg er så glad for mine powertools, de tager mig hurtigt langt omkring

Ældre tatoveret og beruset stamgæst kører rundt på en fin ny mintgrøn damecykel ude foran Cafe Erik.
Han råber ind af døren til sine venner: “Har I set min nye cykel? Der er fandme lys på og det hele. Den kostede mig sgu også lige 13 minutter med en vinkelsliber.”
Der bliver råbt et eller andet inde fra baren. Han slingrer hjemad.

— Foran Cafe Erik på Valdemarsgade, Vesterbro. Overhørt af: Anders Fuchs

10
May 2014
COMMENTS No Comments

Ved du hvad et cykelsæde også kan bruges til?

Dreng i 10 års alderen cykler, mens mor (i løbetøj) løber på stille gade på Østerbro.

Dreng(ret højt): “Mor! har du stoppet stopuret?”
Mor: “Nej?”
Dreng(nærmest plagende): “Kan du ikke stoppe det?”
Mor (forpustet): “Nej, vi er jo stadig på ruten”
Dreng (insisterende): “Jamen, kan du ikke lige stoppe det?”
Mor: “Nej, vi stopper det, når vi er færdige.”
Dreng: “Kan du ikke nok stoppe det?”
Mor: “Hvorfor?”
Dreng: “Fordi jeg skal virkeligt klø mig i numsen”
Mor: “Ok, hvis stopper for enden af gaden”

— Fanøgade, Østerbro, København. Overhørt af: David Andersen

02
May 2014
COMMENTS No Comments

Der er en lille smule Jørgen Leth i os allesammen

Søren Ryge-type med regnfrakke og rygsæk kommer cyklende forbi og taler højlydt med sig selv: “Jeg ligger og betragter mig selv… Jeg NÆRSTUDERER mig selv…”

— Slotshaven i Hillerød. Overhørt af: Nina

21
Apr 2014
CATEGORY

cyklister

COMMENTS No Comments

Verdensøkonomien står og falder med de SOSU-studerende

Højlydt, midaldrende kvinde med cykel til et par veninder lidt længere væk: “Ja, men vi skal også have tid til at læse konjunktur på opgaven. Det er meget vigtigt, at der god tid til konjunkturen.”

— Cykelstativet foran SOSU-skolen, Aalborg. Overhørt af: Universitetsstuderende

13
Apr 2014
COMMENTS No Comments

Altid se det positive: det er en perfekt anledning til at lære færdselsreglerne, når mor er fuld.

Smuglytteren er på cykel og stopper for rødt. Kvinde slingrer forbi og ud i krydset. Mand med lille datter i barnesæde stopper bag smuglytteren.
Mand: “Såååå, skat. Så stopper vi her, og far holder her og Asta holder også her… mens mor kører lidt over for rødt.”
Asta: “…”

— Krydset mellem Amagerbrogade og Amagerport lørdag aften. Overhørt af: Anders Morgenthaler

08
Apr 2014
COMMENTS No Comments

Det der er så 2012-agtigt!

To unge gutter kommer cyklende gennem lyskrydset og skal dreje til venstre. Lyset skifter til grønt, lige idet de er ovre og skal til at svinge.
Gut #1: (ekstatisk råbende) “HASHTAG GO’ TIMING!”

— Krydset ved Jarmers Plads, København K, natten til søndag. Overhørt af Tjelle Hashtagskydmig Vejrup…

26
Nov 2013
CATEGORY

cyklister, iByen, Trafik

COMMENTS No Comments

Har du lige samlet hende op? Jackpot!

30-årig fyr kører cykel kl to om natten: “Nårhmenæhm, i 90’erne, der hørte jeg meget Red Hot Chili Peppers.”
Yngre pige bag på cykel: “Jaerh, jaerh! Rednix! Og Cut’n’Move!”
Ældre fyr foran: “Jep!”

— Åboulevard, København. Overhørt af: Jes Brandhøj

14
Nov 2013
COMMENTS No Comments

Det er så irriterende at have en cykelsmed som stalker

Skinger pigestemme: “Anders!”
Anders: “…”
Skinger pigestemme: “Min cykel er punkteret! Det er tredje gang på en uge!! Der er virkelig en der hader mig!”
Anders: “…”

— Cykelstativet ved Kattesundet på Bispensgade i Aalborg. Overhørt af: Rune Pedersen

08
Nov 2013
CATEGORY

cyklister

COMMENTS No Comments

Hvordan går det med visitationszonerne?

To ældre damer står med deres cykler og venter på at komme over lyskrydset.
Ældre dame 1#: ”Jeg er bevæbnet”
Ældre dame 2#: “…”
Ældre dame 1#: (hæver stemmen) ”Jeg er altså bevæbnet, jeg er blevet overfaldet to gange på Nørreport Station!”

— Nørrebros Runddel. Overhørt af: Morten Aarsdal

Giver du ikke i det mindste en drink, før vi sætter livet på spil sammen!?

En ung mand kommer cyklende ned af hjortensgade, lige ud for botanisk have. En pige på samme alder sidder bagpå cyklen og holder fast i hans rygsæk.
Pigen: “Den virker tung. Hvad har du egentlig i den?”
Fyren: “Det er mit speciale. Jeg er lige blevet færdig!”
Pigen: “Nårh, hvad læser du?”

— Hjortensgade, ud for Botanisk Have. Overhørt af: N. N.

26
Sep 2013
CATEGORY

cyklister, Dating, Skole

COMMENTS No Comments

Hipsternes hævn er grusom

To hipsterfyre med guitarer på ryggen fylder hele cykelstien. En kvinde ringer med klokken højt flere gange bag dem, før de flytter sig for hende, så hun kan overhale.
Hipsterfyr #1: (råber) “Jeg elsker det dér blik, det er bare så sexet!”
Kvinde: “…”

— Nørreport st, København. Overhørt af: Anonym

24
Sep 2013
COMMENTS No Comments

Er alle med på den?

Højresvingende bilist overser ung kvindelig cyklist og kører ind i hende, så hun vælter. Hun rejser sig op med cyklen og går rundt om bilen og banker på bilistens rude, han ruller ned.
Kvindelig cyklist: (stille og roligt) “Så åbner du døren og spørger, om jeg er okay. Det er almindelig fucking høflighed når du kører nogen ned.”
Bilist: (målløs) “…”
Kvinden cykler videre.

— Viborgvej i Århus, overfor den nedlagte Kvickly. Overhørt af: Siri

17
Aug 2013
CATEGORY

cyklister, Trafik

COMMENTS No Comments

Alle dem der dytter ER jo idioter

Bil holder og skal svinge til venstre. Cyklist skal samme vej og svinger skarpt ud foran bilen. Bilen dytter.
Cyklist slår sig på panden og giver chaufføren fingeren: (råber) “Idiot!”
Chaufføren drejer ud, kører op på siden af cyklen og ruller passagervinduet ned: (råber) “Ja, hej Jens* – jeg ville bare lige dytte godmorgen!”
Cyklist: “…” (ser meget pinlig ud).

— Næstved Station. Overhørt af: Anita C

27
May 2013
CATEGORY

cyklister, Trafik

COMMENTS No Comments

Det er ikke for ingenting de kalder det Storkøbenhavns Mont Blanc

En lidt splejset hipstergut kommer cyklende rundt om hjørnet og får øje på en bakke: (til sig selv) “*Suk* Vi klarer det her, det er kun en lille bakke.”

— Hjørnet mellem Tibberup Allé og Skovmose Allé i Hareskov by. Overhørt af: Sofie Slott

HER SES BAKKEN:


View Larger Map

31
Mar 2013
COMMENTS No Comments