En ph.d. i eskimologi? Imponerende!

To ældre middelklasseherrer sidder i metroen og snakker om restaurantpriser og vejret i Danmark, da en beruset grønlænder med fletning afbryder dem.
Grønlænderen: “Danmark er et forfærdeligt land. Ja, jeg er den mest kuldskære grønlænder, I kan finde syd for polarkredsen. Jeg hader kulden, men jeg kan godt klare varmen.”
Ældre herrer: “…” (kan ikke beslutte, om de skal finde det morsomt eller akavet)
Grønlænderen: (energisk): “Ja, man er jo, hvor man kommer fra. Jeg er fra Manitoq, født på Fyn, og jeg gik til bold på Am-ære [Amager]. Så jeg er en fynsk grønlænder fra Am-ære. Folk stirrer, når jeg siger ’mojn’.. Det er ikke så tit, folk oplever, at en grønlænder siger ’mojn’…”
Ældre herrer: (griner indvendigt) “Nej, det må man sige.”
Grønlænderen: “Og så bliver jeg beskyldt for at bruge gammeldags ord, som man ikke forstår. Enten forstår de det ikke, eller også havde de bare ikke forventet det fra mig, du ved.”
De ældre herrer: (ler og ser ud som om de tænker manden må være gal)
Grønlænderen griner, nikker og gentager sin grønlandsk-fynsk-amagerkanske identitetsbekendelse som en grammofonplade, der er gået i hak. De ældre herrer begynder så småt at ignorere ham og fortsætte deres egen samtale.

— Metroen på vej til Vanløse. Overhørt af: Én der sad i højprocents-atmosfæren omkring grønlænderen

Se tilfældige citater

Henter…