Man tror det aldrig om bassisten…

Tre ret lækre piger i starten af tyverne står udenfor og ryger en cigaret.
#1: “Ved I hvad? Jeg har lige snakket med Maria*. Hun… I må ikke sige det til nogen. Det er helt vildt…”
#2+#3: “Okay”
#1: “Seriøst… Ingen.”
#2: “Ja, selvfølgelig.”
#3: “Ja. Hvad sagde hun?”
#1: “Der igår, hun tog hjem med ham der Mark*. Ham bassisten i [UkendtIndieRockband].”
#2: (tænker sig om) “Nå ham! Ej, gjorde hun…”
#1: “Hun beslutter sig så for at give ham hele turen. (Opremsende tonefald:) Først guffer… og så almindelig… (tøver) og så i 2’eren…”
#3: (griner)
#2: (ser skræmt ud) “I 2’eren… Auuv!”
#1: “Ja, og så er han godt igang deromme, så spørger han, om han må “…” i ansigtet på hende… og ja ja, fint nok. Hun var jo fuld!”
#3: (griner) “Ja, for fuck’s sake!”
#1: “Ok, men når han så er kommet af med… det han nu skal af med… stikker han den ind i munden på hende! Og den smager bare af lort!”
#2: “…!!!” (ligner en, der har set et spøgelse)
#3: “Surprise!”
#1: (griner)
#3: “Hvordan smager lort?”
#1: (kort tankepause) “Well, det må vi spørge Maria om…”
#2: (ligner selv et spøgelse)

— Udenfor CBS, København. Overhørt af: Tanja