Jeg har altså en pH-analyse i samfundsfag

Mand med lidt for høj stemmeføring og klirrende plastikpose taler i telefon og brokker sig over bustider og -ruter.
Mand: “Det er på grund af de radikale! Ham dér Joachim Boldsen og ham med de uhyggelige øjne. Og ved du, hvad Napoleon sagde? Han sagde også, at alle radikale skulle af med knoppen.”

— Buslinje 152 mod Assens. Overhørt af: Inni Skildal

Det har vi altså ikke en knap til

Smuglytteren står i kø i Netto. I køen ved siden af vil en kvinde, der har købt for 17,50 kr. gerne betale med kort og have den ’op til 100 kr.’
Kvindelig kassemedarbejder: “Så 100 over?”
Opgivende kvinde: “Nej, op til 100!”
Kvindelig kassemedarbejder kigger spørgende på kvinden.
Kvindelig kassemedarbejder: “Ja, 100 over?”
Kvinde: “Nej, op til 100, så jeg får 72,50 kr. tilbage”
Kvindelig kassemedarbejder får den mandlige kassemedarbejder fra den anden kasse til at komme og hjælpe sig.
Mandlig kassemedarbejder: “Så du skal have den på 100 kr. over?”
Kvinde: “Nej op til 100.”
Mandlig kassemedarbejder: “Så ikke 100 over?”
Resten af køen står og småfniser og fortæller de to stakkels medarbejdere, hvordan de skal gøre. Mandlig og kvindelig kassemedarbejder ser mere og mere forvirrede ud og tilkalder til sidst lederen, der heldigvis før har hørt om begrebet at hæve op til 100 kr.

— Netto ved Ishøj st. Overhørt af: Hende der næsten kom for sent til bussen

Er det dig Bendtner?

En gruppe mænd er på vej til landskamp i Odense.
Stor mand: (med fuldskæg, landsholdstrøje og en dåseøl i hånden)  “Jeg skal møde på jobcenter i morgen klokken 10, og hvis jeg ikke stinker af bajere og smøgere, så får jeg sgu et job. Så jeg ka’ love jer for, at jeg skal være fuld i aften!”

— Udenfor Odense Stadion. Overhørt af: Christian Lade

Livet er ikke kun ligeud af landevejen

Ung fyr: “Jeg ved godt, at du tror, at togene kun kører ligeud. Men det drejer altså også.”
Ung pige: “…”

— Valby Station.  Overhørt af: Line

Man kan da ellers så meget nutildags!

En mor kommer gående med sin cirka 3-årige datter.
Mor:  “Nej – Du kan IKKE få en storesøster…”

— Lidenvangskolen, Frederiksberg. Overhørt af: U. Hansen.

En espresso med ekstra IQ, tak!

To unge piger i starten af 20’erne sidder på en Baresso-kaffebar.
Pige 1: “20.000, ej det lyder altså voldsomt!”
Pige 2: “Ja, men du ved, overdrivelse frem for forståelse.”
Pige 1: “Oh my god, Louise, du siger altså sådan nogle kloge-åge-agtige ting!”
Pige 2: “Ja, jeg burde få sådan en novelles fredspris for at være klog. Eller i hvert fald en Oscar eller sådan noget.”

— Baresso, Østerbro. Overhørt af: Lasse Rhode